Derfor skal du have et hævesænke bord 

Vi skal passe på os selv, og det gælder både i vores fritid og når vi er på arbejde. Et sundt arbejdsmiljø er alfa omega, og især hvis man sidder mange timer hver dag foran en computer, skal man have fokus på bevægelse og sundhed. Der findes en lang række skader og livsstilsygdomme, som kan være en konsekvens af et stillesiddende arbejde. Man kan gøre meget, ved at sørge for at spise sundt og varieret, sove de timer, man skal, og få daglig motion. Men nogle gange skal man også tænke over arbejdsstillinger og det udstyr, som man har til rådighed på arbejdspladsen, f.eks. et hævesænke bord.

Med et hævesænke bord kan man indstille højden, som man vil

Mange undersøgelser viser, at det er sundere, hvis man har mulighed for at stå op en del af dagen, fremfor at sidde ned hele tiden. Sundheden øges allerede betragteligt, hvis man blot står op 2 timer om dagen. Men selvom man er aktiv i sin fritid, og dyrker regelmæssig motion, vil det ikke nødvendigvis være nok til at holde skader væk, når man har et stillesiddende arbejde. Her kan et hævesænke bord være yderst nyttigt, da man selv kan indstille det i den højde, som man har brug for. Du kan læse mere om hævesænke borde på www.inventarland.dk.

Man har mulighed for at arbejde koncentreret, men i stedet for at sidde dagen lang på en kontorstol, gør man det stående. Da et hævesænke bord kan indstilles, vil højden kunne personaliseres, uanset om man er 160 cm eller 200 cm høj. Nogle af de fordele, man kan nævne ved et hævesænke bord er, at det giver mulighed for afvekslende arbejdsstillinger, øger blodcirkulationen, nedsætter risikoen for skader i nakke, ryg og lænd, øger koncentrationen og styrker sundheden generelt.

Det handler også om afvekslende arbejdsstillinger

I gennemsnittet sidder en dansker ned ca. 12 timer om dagen. Ud af disse timer foregår 6-8 af dem i kontorstolen på jobbet. Et hævesænke bord vil gøre en stor forskel, når det kommer til at variere arbejdsstillinger. Det er afgørende for kroppens velvære. For det handler ikke kun om at stå eller sidde ned, da arbejdsvinklen også har stor betydning. For at uddybe betyder det, at der skal være fokus på, at arbejdsstillingen er ergonomisk korrekt. Hvis man har en tendens til at hænge ind over skrivebordet, når man sidder foran computeren, vil det med tiden øge risikoen for skader i nakke og ryg.

En god og korrekt arbejdsstilling er, at man sidder med ret ryg i stolen, og har armene hvilende på amrstøtterne. Men det er heller ikke sundt at sidde i den samme stilling hele tiden. Derfor bør man rejse sig op fra tid til anden, for at strække benene. Man kan eventuelt hente en kop kaffe eller gå en lille tur. Det anbefales også, at man giver øjnene et hvil fra computerskærmen. Det vil være svært at holde koncentrationen i mere end 30-45 minutter ad gangen. Derfor kan man med fordel få små pauser ind i løbet af dagen.