Glædelig jul og et godt nytår

Så er det atter blevet jul og endnu et blomstrende år går på held – og hvilket år! Der er Nisseblevet uddelt blomster og kommet nye landsbyer til. Vi har fået udarbejdet nye manualer for niveau 1 og 2. Niveau 3 er lige på trapperne. Sekretariatet har afholdt workshops rundt i landet og fået nye brochure og matchende bannere. Se brochuren her.

Det regner med blomster
I årets løb er 3 landsbyer blevet optaget på niveau 2 – Årre i Varde Kommune, Horne Land beliggende i Fåborg Midtfyns Kommune og som den sidste Holbøl i Aabenraa Kommune. Holbøl fejrede med stil deres anden blomst. Byens borgere var mødt op til flaghejsningen og havde en hyggelig aften. Læs mere om optagelserne 

En enkelt landsby blev optaget på niveau 1 nemlig Ravsted ligeledes i Aabenraa Kommune. Vi glæder os til næste år – en nisse har nemlig hvisket, at Krogsbølle fra Nordfyns Kommune er klar til optagelse i løbet af foråret, og vi glæder os.

Hver gang en landsby fejrer deres optagelse og hejser flager, giver det den lokale presse anledning til at fortælle en succes historie fra lokalområdet. Både fjernsyn og de trykte medier har været til stede ved flere optagelser. Se Presse klip fra Årre her  

Synliggørelse af Blomstrende Landsby
I sekretariatet arbejder vi hårdt på at synliggøre programmet. Vi har været ude og holde oplæg om Blomstrende Landsby bl.a. i Thorsager på Djursland og i Skrødstrup ved Mariager Fjord. DGIs egen Foreningskonference var også en succes, hvor vi med 100 deltagere tiltrak en tredjedel af alle deltagere til vores afdelings workshop om landdistriktsudvikling og faciliteter. Vi fik med vores workshop og nye flotte bannere og brochurer gjort en god figur for programmet. 

Et spændende år er i vente
I sekretariatet kan vi ikke vente til det bliver 2015. Vi har store forventninger til samarbejdet med landsdelsforeningerne, og at det vil medføre et forøget kendskab og tilslutning til programmet. Også kan vi jo næsten ikke vente til alle de nye blomster, som skal uddeles i 2015.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og lokaludviklende godt nytår

Dette indlæg blev udgivet i Nyhed. Bogmærk permalinket.