Fem kriterier og en manual

[Blomstrende Landsby] I det tidlige forår hejses det første “Blomstrende Landsby” Flag, men allerede nu er udviklingsprogrammet for kommuner, landsbyer og lokalsamfund, klar til at der kan arbejdes med det første niveau.

Et første niveau, hvor den basale viden og de grundlæggende kriterier for landsbyudvikling opbygges. Derfor handler kriterierne på dette niveau om samvær, netværk og ikke mindst et grundlæggende kendskab til den landsby, og det lokalsamfund man bor og lever i.

Nogle af kriterierne og rammerne udfylder landsbyen måske allerede. Andre er nye udfordringer der skal udvikles. De fem første kriterier er: Indblik, Udsyn, Netværk og samfund, Forening, Organisation.

Læs mere i kriteriemanualen hvor der er en udførlig beskrivelse af de fem niveauer, landsbyen skal arbejde med.

Landsbyen vurderer sig selv
For alle kriterier gælder, at det er landsbyen selv der beskriver det enkelte kriterie. Landsbyen starter med at skabe et overblik, over hvilke data og oplysninger I allerede har tilgængelige. Planlæg herefter hvorledes I fremskaffer det der mangler i forhold til hvert af de fem kriterier.

Når arbejdet med et kriterie er færdigt skal landsbyen selv vurdere hvor på skalaen fra 1 til 5 point, landsbyen befinder sig. Retningslinjer for denne pointgivning, findes i manualen. Afslutningsvis kommer lokalkomiteen forbi og godkender optagelsen. Herefter får landsbyen flaget med den første gule blomst.

Dette indlæg blev udgivet i Nyhed. Bogmærk permalinket.