En blomst til både V. Nebel og Årre

På baggrund af 2 meget fyldestgørende ansøgningsmaterialer fra henholdsvis V. Nebel og Årre og et efterfølgende møde og rundvisning i de 2 byer har Blomstrende Landsbys LokalkomiteSyd tildelt de 2 lokalsamfund en blomst hver.
De 2 byer er den første Blomstrende Landsby i henholdsvis Esbjerg og Varde Kommuner.

Man kan blive helt høj af sådanne rundvisninger, udtaler Helge Petersen, formand for Lokalkomite Syd. Det er imponerende at se, hvor meget et lokalsamfund er i stand til at få op at stå, når beboerne kan se muligheder, forstår at stå sammen og bruge hinandens styrker.
Her er udtrykket “Hvor der er en vilje, er der en vej” omsat til virkelighed!

Det synlige symbol på, at byerne er Blomstrende Landsbyer – flaget med den 1. blomst hejses på et senere tidspunkt i forbindelse med en festligholdelse af, at de 2 byer er Blomstrende Landsbyer.

Tidspunktet offentligøres når det er fastsat.

Dette indlæg blev udgivet i Nyhed. Bogmærk permalinket.