06 Værktøjer

 Spørgsmål til den første dialog

  • Findes der en kulturel egenart i landsbyen? 
  • Har jeres landsby et særpræg?
  • Hvordan udskiller netop jeres landsby sig fra andre?
  • Skal den skille sig ud?
  • Er man allerede på vej til at gøre landsbyen til en tema-landsby?
    • Har man vedtaget, at man vil være en energirigtig landsby, en landsby der ønsker at bevare traditionel byggeskik, en landsby med en helt speciel skole, en landsby for ældre, hvor deres behov særligt tilgodeses?

 Aktiviteter og arrangementer

  • Bryder ny-igangsatte initiativer nye veje, eller styrker de det eksisterende?
  • Hvor mange tilbud er der i landsbyen/lokalområdet (foreninger, aftenskolehold, studiekredse, spejdere, bibliotek, dagcenter, musikskole, kirke osv.)?
  • Hvilke fysiske rammer har I, og i hvilken udstrækning bliver de brugt (idrætsfaciliteter, klubhuse, forsamlingshuse, menighedshuse, skole, bibliotek, pladser/torve, fælleder, parker, natur osv.)?
  • Er der tilbud til alle befolkningsgrupper uanset køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnisk baggrund osv?
  • Hvilke muligheder for økonomisk støtte til udvikling og drift af tilbuddene findes der?
  • Vokser der med jævne mellemrum nye tilbud frem, eller har de eksisterende tilbud dannet rammen i en længere årrække?
    • Hvorfra kommer initiativet?

 Frivillighed

  • Er det ”Tordenskjolds soldater”, der udgør de frivillige og hjælpere?
  • Hvilke opgaver trækker på de frivilliges kræfter?
  • Hvad ønsker de, der ikke er frivillige af landsbylivet?
    • Hvad mangler de?
    • Hvad holder dem tilbage fra at deltage?
    • Hvordan involveres landsbyens befolkning i hverdagsdemokratiet?
    • Foreligger der en plan for rekruttering af frivillige? 

Samarbejde og kommunikation

  • Er der initiativer i gang, som styrker markedsføringen af landsbyens særegne kendetegn i kommunen/ regionen/ landet?
  • Er der etableret et tværgående samarbejde mellem de eksisterende tilbud?
  • Er der taget initiativ til en drøftelse af fælles målsætninger og strategier?
  • Er der vedtaget en plan/strategi for udvikling af eksisterende og nye initiativer?

 Yderligere inspiration

Ønsker I at forfine kriteriet, kan I benytte nedenstående værktøjer. 

  • Gør brug af de netværk der findes mellem landsbyer og søg viden uden for kommunegrænsen 
  • Studér TRODS DÅRLIGE ODDS. International inspiration til Danske yderområder. Real Dania 2010 eller Agenda Y 
  • Søg råd og vejledning hos mennesker, der har forstand på marketing. Måske studere en af jeres landsbybørn kommunikation og markedsføring og kan hjælpe til. 
  • Er der glemte særegenheder i historien? Brug TRAP – Danmark et litterært værk, som fortæller om jeres sogn og jeres nabosogne. 
  • Spørg de mennesker der lever i købstæder og i København, hvad der kunne få dem til at overveje at flytte til jeres landsby. Spørg eventuelt fraflyttere, hvorfor de flyttede. 
  • Undersøg hvilke kulturelle fællesskaber, der blomstrer i dagens Danmark. 

Undersøg hvad der får mennesker til at søge sammen og leve sammen. I 60’erne var det f.eks. kollektiver, økologi mv. Hvad er det i dag?  Kontakt gerne sociologer (evt. studerende fra landsbyen) og hent inspiration.